Uropførelse af Toivo Tulev’s musik af Athelas Sinfonietta Copenhagen
22.04.2009
The Estonian Music Days, som finder sted i Tallinn i april, afsluttes med en koncert af Athelas Sinfonietta Copenhagen. Under koncerten er der premiere for værker fra Toivo Tulev og Poul Ruders. Dertil bliver der opført musik af Jeppe Just Christensen, Age Hirv og Tõnu Kõrvits. Koncertens slagtøjssolist er esteren Vambola Krigul.
Koncertens forberedende prøver finder sted i København. I forbindelse med det har alle interesserede en unik mulighed for at opleve koncertens åbne generalprøve i Operaens prøvesal den 22. april klokken 18.00.
Komponisten Toivo Tulev vil selv være til stede i Operaen.
Nærmere information og tilmeldelse på mailadressen embassy.copenhagen@mfa.ee eller på telefon (+45) 394 630 70. Tilmelding senest onsdag d.15. april 2009.
Se også: http://www.athelas.dk
 
|